Hvis produktet er defekt eller har fejl, skal køberen kontakte GLOBAL STOLE A/S så hurtigt som muligt, helst inden for 8 dage efter modtagelsen af produktet eller opdagelsen af fejlen/defekten.
Henvendelsen skal indeholde en klar beskrivelse af fejlen eller defekten, samt billeder/videoer, der dokumenterer problemet samt billede af QR-koden på produktet (under sædet), så GLOBAL STOLE A/S kan spore produktet nøjagtigt.
Hvis de produkter, der reklameres over, er dækket af garantien, forbeholder GLOBAL STOLE A/S sig ret til at vurdere, om produktet kan repareres, udskiftes eller refunderes.
Hvis GLOBAL STOLE vurderer, at produktet kan repareres, er dette den foretrukne løsning af hensyn til miljøet.
I tilfælde af en godkendt reklamation vil GLOBAL STOLE A/S dække returfragtomkostningerne, og kunden vil modtage et repareret eller nyt produkt/komponent eller en refundering, afhængigt af hvad der er aftalt.
Hvis reklamationen ikke godkendes, vil kunden være ansvarlig for returfragtomkostningerne og eventuelle opståede udgifter.
Vigtigt:
Denne politik er udarbejdet til at sikre, at både kunden og GLOBAL STOLE A/S får en fair behandling, når produkter returneres eller klages over.