Medarbejderne er kernen i Global Stole. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe et trygt arbejdsmiljø med trivsel, udvikling og plads til forskellighed.
Åben kommunikation og et højt informationsniveau giver indsigt i virksomhedens strategi og beslutninger. Det styrker ansvarlighed, tillid og hjælpsomhed på tværs af virksomheden.
Gennem vores arbejdspladsvurderinger, APV, følger vi systematisk op på medarbejdertilfredshed, arbejdsforhold, arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi prioriterer også variation i arbejdsdagen, så medarbejderne kan varetage forskellige opgaver og udvikle deres kompetencer.
Den gode familiefølelse styrkes gennem fælles oplevelser, frokoster, kage om onsdagen, morgenmad om fredagen og ture til nær og fjern. Det skaber glæde, fællesskab og sammenhold i hverdagen.